Torsdag d. 13. juni 2019, Kl. 13:00 til kl. 21:00

Sogneudflugt til Svendborg og Faaborg Vor Frue kirke i Svendborg er vært for en kop kaffe, og vores kordegn Peder Rønnow Pedersen er medlem af menighedsrådet, så han vil vise os rundt i den smukke kirke på torvet. 

Der er en kort andagt, inden vi sætter kurs mod Faaborg Museum. Her vil vi nyde de gamle smukke museumsbygninger og haven og kan fordybe os i udstillingen ”Verden som atelier - Fynboernes værker bliver til”.

Vi kører igennem det sydfynske landskab og ser hvor fynbomalerne bl.a. fandt deres inspiration i naturen omkring Svanninge. På vejen hjem gør vi holdt i Brobyværk og spiser aftensmad på kroen.

Turen koster kr. 300, og der kan bestilles billetter på kirkekontoret fra tirsdag 7. maj til onsdag 29. maj. 

Pris
300 kr