Torsdag d. 26. september 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:30

Så er det atter tid for ”Bogormene” at gnaske sig igennem tre udvalgte bøger.

Dette efterår skal vi mæske os i norske bøger. For hvad er det, der sker dér oppe mod nord, i et land med ”Slow-tv” og en ø, der vil melde sig ud af tiden, ja det spytter litteratur ud. Det vil vi forsøge at blive klogere på. Vi lægger ud med en ældre bog - Knut Hamsuns debutroman ”Sult”. Herefter vil vi læse ”Ud og stjæle heste” af Per Petterson for til slut at læse "Et hummerliv" af Erik Fosnes Hansen.

Vi taler sammen om bøgerne, så godt som vi formår. Du kan være med til det antal bøger, du har tid og lyst til.

Det første bog kan afhentes på kirkekontoret i uge 35 – der vil hver gang så vidt muligt være en lydbog imellem. De kommende bøger vil ligge klar i henholdsvis uge 39 og 44. Tid: torsdagene 26. september, 31. oktober, 28. november - hver gang kl. 19.00 til kl. 21.00.