Torsdag d. 10. juni 2021, Kl. 13:00 til kl. 21:30

Med 100 året for genforeningen vil det være naturligt, at årets sogneudflugt går sydpå. Sådan skrev vi sidste år i januar, og det blev ikke muligt, men vi håber, at vi kan tage turen i år.

Kaffen drikkes på Brødremenighedens hotel i Christiansfeld, og eftermiddagen går med besøg i Brødremenighedens kirke med lokal guide, der fortæller om byen, og vi holder en kort andagt. Der vil blive mulighed for at gå rundt i byen og en tur på ”Gudsageren” Brødremenighedens kirkegård.

Sidst på eftermiddagen kører vi til Skamlingsbanken, hvor vi spiser middag.

Skamlingsbanken er med sine 113 meter over havet Sønderjyllands højeste punkt.

Det udgør et smukt naturområde, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over hele egnen mellem Kolding og Christiansfeld. Der er også udsyn over Lillebælt til Fyn og mod vest langt ind i Sønderjylland. Landskabet fremtræder frodigt med småbakkede marker, bøgeskove, levende hegn langs veje og markskel.   Skamlingsbanken er især kendt for de folkefester, der blev holdt i årene 1843-59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland.

Vi forventer at være i Odense senest kl. 21.30. 

Turen koster kr. 325, og der kan købes billetter på kirkekontoret fra mandag 10. maj og frem til fredag 28. maj. 

Sogneudflugt til Christiansfeld og Skamlingsbanken
Medvirkende
Kirsten Saaugaard
Pris
325