Skulptur 87

Kunstner Hein Heinsen skriver om skulpturen, der står på plænen foran kirken:

Niche, sammenstyrtning og transformator: Skulpturen er begyndt helt uden nogen indre akse eller kerne. Mange statuer og klassiske skulpturer starter med en akse i midten. Mange moderne gør det samme. Man kan tænke på Astrid Noack eller Robert Jakobsen.

Skulptur 87 er skabt af formede overflader i gips, som er formet færdigt hver for sig. Derefter er de samlet med gips. 87 er året, hvor Skulpturen er skabt, begynder med en niche, en hulning, som svarer til min størrelse. Figuren begynder altså med et fravær: ”han er gået”. Nu kan enhver komme til. Det er den rolige side ud mod Østerbæksvej.

Går man nu højre om, ser man former, som ligner moderne former. Går man venstre om, ser man former, der ligner historiske former, barok og rokoko. Og modsat nichen bryder det hele sammen i krystaller, som ligner sammenbruddet i isen i den tyske maler Casper David Friedrichs billede ’Das Eismeer’, “Ishavet”. Ud fra den stillestående niche dannes de mange overflader, som sammen skaber en dynamisk blok, der ikke kan falde til ro. Sådan er det også med kirkens budskab. Ud fra påskemorgens tomme grav skabes treenigheden, kristendommens dynamiske gudsbillede.