Hvad var det dog, der skete - de første dage i marts?

Forfattere har altid sagt, at virkeligheden overgår fantasien, og det må vi vel give dem ret i, når vi ser på vores forår 2020. Men naturen pynter sig, og påsken er forestående.

Der var et stort ønske om at kunne åbne kirkerne til denne højtid, men det blev ikke sådan. Og teolog Christian Højlund skrev: ”Lad nu for alt i verden de kirker stå tomme i påsken, og lad den tomme kirke være den bedste prædiken over den tomme grav”. Kirkefolket må følge samfundets – ja, hele verdens – langsomme vej tilbage til en dagligdag.

Dette forår har med al tydelighed vist os, at mennesket ikke er en ø, men at vi er forbundne og afhængige af vores medmennesker. Dog har ensomheden banket på ganske mange steder. Sygdom og ængstelse har været en del af vores hverdag. Små håbs-nedslag, brug af facebook, telefonopkald, besøg på afstand, gåture, fantasien har udfoldet sig, men det stærkeste fællesskab har nok været omkring fællessangen. Højskolesangbogen har bevæget sig ind på en bestsellerliste for første gang. ”Sang kompenserer for et kram”, men mon ikke vi gerne vil have begge dele?

Så lad os ønske for hinanden, at påskesolen må varme og skinne på vores fælles fremtid og helt ind i vore hjerter. Glædelig påske til dig og dine kære.

Anne-Gerd Bonde