Indsamlingsprojekt i Zanzibar for kvinder i et sy-projekt

Munkebjerg kirke er med i et nyt indsamlingsprojekt i Danmissions regi. Projektet er et sy-projekt på Zanzibar, som er godt i gang og skal fortsætte endnu nogle år.  Det hedder ’Upendo’ og består af syskole, workshop samt internetbutik og salg i visse af Danmissions butikker - bl.a. her i Odense – og på nettet.

Tanken bag projektet er på den ene side at give et levebrød til kvinder og på den anden side at gøre brug af de lokale traditioner for tekstiler. Her ud over er det en vigtig del projektet, at kvinder med forskellige religioner kan arbejde sammen. Der er en udveksling mellem Zanzibar og Skandinavien med hensyn til tanker og ideer. Næste års konfirmand-aktion kommer til at omhandle Zanzibar.

Man kan læse mere om Upendo her: http://upendomeanslove.com/

 

Du kan allerede nu tilmelde dig næste års indsamling til Folkekirkens Nødhjælp søndag den 10. marts. Det tager 2-3 minutter at tilmelde sig og 2-3 timer at samle ind.
Pengene fra indsamlingen går til projekter, hvor der arbejdes med katastrofehjælp,
bæredygtig udvikling, minerydning og menneskerettigheder for at skabe et værdigt liv for mennesker i nød ud fra princippet hjælp til selvhjælp.
Skriv en e-mail til indsamlingsleder Birgitte Nielsen på bn@bn-bogfoering.dk eller ring
26 24 63 67 og tilmeld dig. Så får du nærmere besked, når tiden nærmer sig.