November er en måned, der bare skal overstås. Sådan tror jeg mange af os har det. Vejret bliver dårligere, det bliver mørkt og koldt, og der er ingen udsigt til, at det skal blive bedre foreløbigt. 


Men man ved, at det snart bliver jul. November er trods alt til at bære, fordi man ved, at når den er overstået, så er det snart jul.
Julen lyser op i mørket, og humøret stiger flere grader. For når man hører den vidunderlige fortælling om Jesus-barnet, der bliver født i Betlehem under stjernen og under englenes sang, ja så kan man ikke undgå at blive glad. (Man kan selvfølgelig lade være med at lytte til fortællingen, men så er man da også selv ude om det.)

Julen handler om glæde, fordi Gud kommer til os. Jesus bliver født på jorden, fordi han skal lære os, hvem Gud er. Jesus skal gøre godt imod de mennesker, han møder, fordi han skal vise os, at Gud er god. Han skal dø på et kors, og genopstå fra de døde, for at vise os, at Gud er stærkere end døden, og for at give os vores kristne håb om, at vi engang skal opstå, ligesom han opstod. Sådan viser Gud os sin kærlighed.
Julen handler om liv og glæde. Når man er blevet smittet af Guds kærlighed, så behøver man ingen regler for hvordan, man skal omgås andre mennesker. Så er man ikke bare god mod andre, fordi man skal, men fordi man simpelthen ikke kan lade være. Når julens gudstjenester er forbi, så bliver man centrifugeret ud i hverdagen igen. I januar måned er det stadig mørkt og koldt, men livet er blevet bærbart, for nu har man ordene om Guds ufattelige kærlighed i sig.

Så kan det faktisk blive en hel fornøjelse at leve sit liv, og omgås dem man elsker, og de andre man ellers er sammen med.